Franchising
Franchising er et strategisk værktøj til markedsføring af varer og/eller tjenstydelser. Det er et samarbejde mellem en franchisegiver og dennes franchisetagere, der er selvstændige næringsdrivende i hver deres område. Det er et samarbejde, hvor begge parter har samme mål og gør præcis det, de er bedst til. Franchisegiver udvikler systemet og servicerer sine franchisetagere, så de inden for rammerne af systemet kan koncentrere sig om ledelse, salg, service og lokal markedsføring.
Franchising er dynamisk. Organisationsformen er vækstorienteret. Systemet drives frem af franchisetagerne, der som franchisekædens frontkæmpere målrettet og entusiastisk arbejder for at optimere salg og indtjening og stiller konstante krav til franchisegiver om videreudvikling og forbedring til fælles bedste.
Som i alle øvrige forrentningsforhold tilhører succesen de flittige og de seriøse. I Franchise Danmark forsøger vi at formidle det budskab. Det er blandt andet vores formål at fremme kendskabet til og støtte udbredelsen af franchising i Danmark. Vi arbejde for at sikre at franchising i Danmark udøves i overensstemmelse med ”De Etiske Regler for Franchising”. Disse kan du downloade nederst på siden.
Lovgivning
Franchising i Danmark er omfattet af almindelig dansk erhvervslovgivning og er ikke underlagt egen lovgivning. Dog defineres franchising i EU konkurrencelovgivningen.
Franchising berører et bredt område af dansk erhvervslovgivning. For rådgivere og mennesker i al almindelighed, der aldrig eller ikke ofte beskæftiger sig med franchising, er det derfor vanskeligt at overskue, om franchisekonceptet og franchiseaftalen, de præsenteres for, er i orden både i forhold til lovgivningen og almindelige regler for samarbejde og samhandel. Når området er vanskeligt at overskue og vurdere, er der automatisk skabt rum for, at franchiseforhold bevidst eller ubevidst indgås på et uforsvarligt grundlag. Derfor er det en god ide at benytte sig af professionelle rådgivere.
Med udgangspunkt i de ”Etiske Regler for Franchising” tilbydes franchisegivere at blive certificeret efter regelsættet samt lovgivningen i Danmark og EU. Formålet hermed er at gøre det synligt for långivere og franchisetagere, at franchisegiver besidder evnen til at overføre sin knowhow til sine franchisetagere og har den økonomi, ledelse, forretningsmæssige succes og de værktøjer, der kræves for at kunne tilbyde andre at blive franchisetagere.
Franchise Danmark anbefaler rådgivere og potentielle franchisetagere at spørge franchisegiver om overholdelsen af etiske regler. Ligeledes om systemet er eller vil blive certificeret – i så fald hvornår.
Overholdelse af etiske regler burde være en selvfølge, men det er det ikke. Regelsættet opstiller minimumskrav til franchisesystemet som en franchisetager, en samarbejdspartner eller en långiver bør forlange overholdt, fordi det giver en rimelig sikkerhed for, at systemet er seriøst, lovligt, lønsomt, levedygtigt og har et finansielt fundament, som sikrer at franchisegiver har styrke til at servicere sit netværk af franchisetagere.
Økonomien
Det er sædvanligt, at franchisetager ved kontraktunderskrivelsen betaler et indtrædelsesgebyr til franchisegiver. Det er betaling for retten til at benytte systemet, modtage startundervisning og etableringsbistand. Derudover skal franchisetager naturligvis investere i eventuelle lokaler og deres indretning, med mindre franchisegiver påtager sig den del, så franchisetager kan leje retten til at benytte forretningssystemet i et færdigt indrettet miljø.
Under den løbende drift af franchisen betales sædvanligvis royalty og/eller serviceafgift til franchisegiver som vederlag for den løbende konceptudvikling og for de services, som franchisegiver yder sin franchisetager. Endelig betales almindeligvis et markedsføringsbidrag, som betaling for franchisetagers del af franchisekædens markedsføringsaktiviteter.
En af fordelene ved at etablere sig som franchisetager er naturligvis muligheden for at drage fordel af stordriften, som kæden repræsenterer i form af lavere anskaffelsespriser på produkter og services, og det er en god idé at undersøge det aktuelle systems tilbud.
Skaleringsevnen skal franchisegiver kunne dokumentere igennem fremvisning af tilfredsstillende regnskabsoplysninger. Dette gælder både for sig selv og for sine franchisetagere og/eller egne pilotenheder, der skal være drevet efter konceptets retningslinjer og efter armslængdeprincippet.
Kontrakten
Franchisekontrakten er et værdifuldt dokument, fordi den skal sikre, at der foreligger fuldstændig klare beskrivelser af, hvilke rettigheder franchisegiver ejer og videregiver brugen af i franchiseperioden. Den angiver også parternes indbyrdes pligter, bemyndigelser og øvrige samarbejdsbetingelser, der er gældende i franchiseforholdet. Endelig angiver kontrakten, hvorledes parterne skal forholde sig ved samarbejdets ophør – uanset af hvilken årsag.
Kontrakten henviser til manualerne, hvor krav og anbefalinger til drift af franchisetagers enhed fremgår sammen med en beskrivelse af de services, som franchisegiver udfører for og hos franchisetager. Manualerne indeholder ligeledes de værktøjer, som franchisegiver stiller til rådighed for franchisetager, så denne kan drive sin enhed mest hensigtsmæssigt.
Rådgivning af franchiseparterne
De råd, der gives til en franchisetager, er naturligvis de samme, som en potentiel franchisegiver anbefales at kunne imødekomme, når der rådgives ved opbygning af et nyt franchisesystem.
Når danske revisorer rådgiver iværksættere, der ønsker at etablere en selvstændig virksomhed i en franchisekæde, er det en god ide at have opmærksomheden rettet mod de beskrevne forhold. I Franchise Danmark ser vi løbende franchisevirksomheder, der ikke kan opfylde definitionen for franchising, eller som ikke kan opfylde de etiske minimumskrav.
Kontraktperioden er naturligvis afgørende for muligheden for afskrivning af indtrædelsesbetalingen under driftsperioden og for franchisetagers mulighed for at oparbejde en kapital, der står til hans rådighed til investering i anden forretning, når kontrakten ophører. Det er en god ide også at vurdere franchisetagers rettigheder til og muligheder for salg af franchisen i kontraktperioden, og når denne er ved at udløbe.
Et af definitionskravene til et franchisesystem er kravet til, at parterne er indbyrdes juridisk og økonomisk adskilte og uafhængige. For at franchisetager kan betragtes som selvstændig næringsdrivende, må kravet til uafhængighed være opfyldt. Er det ikke opfyldt, vil franchisetager kunne blive betragtet som funktionær i skattemæssig forstand med de deraf følgende økonomiske konsekvenser, det kan have.
Franchisetager må sikre sig, at franchisegiver ejer retten til konceptets servicemærke, knowhow, forretningsmetoder, teknologi, processer, opskrifter eller andre immaterielle rettigheder. Er det ikke tilfældet, risikerer franchisetager at involvere sig økonomisk i et foretagende, der er bygget på et defekt fundament.
Franchisetager skal ligeledes have indsigt i det manualsystem, der skal foreligge, og som blandt andet beskriver systemets knowhow og metoder. Franchisetager skal også kræve dokumentation for, at systemet er lønsomt ved at forlange at se franchisegivers regnskaber samt regnskaberne fra franchisegivers egne pilotenheder. Og med en liste over samtlige franchisetagere med kontaktdata kan franchisetager interviewe et udvalgt antal om systemet og om franchisegivers evne til at opfylde sine forpligtelser.
Det er nødvendigt at skærpe opmærksomheden hos potentielle franchisetagere imod de basale forhold, der skal være på plads, før der er tale om franchising, og før det er tilrådeligt at investere kapital i en franchise. Det er langtfra usædvanligt, at potentielle franchisetagere er i færd med at binde sig til systemer, der er stærkt mangelfulde eller måske ligefrem ikke eksisterende som franchisesystem.
Læs meget mere i bogen: ”Sådan bliver du franchisetager” – Download en kopi via nedenstående link.